SPECIALIST I PERSONBESKATNING

Vil du arbejde for et erhverv, hvis vigtigste formål er at producere fødevarer til hele verden og hvor bæredygtighed og klimaet er førsteprioritet? Vil du med din viden om skat gøre en forskel og være med til at hjælpe landmænd med især udfordringer ved deres personligt ejede virksomhed? Så har vi jobbet til dig.

Om os

Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, og vi er specialisterne, når det kommer til udvikling og rådgivning til landbruget – også indenfor skat. 

Lige nu mangler vi en faglig stærk kollega med speciale i skatteret, som vil være en del af vores afdeling med 16 fantastiske kolleger med speciale indenfor social- og familiejura, skat, moms og afgifter. Hos os er kompetenceniveauet højt, og vi brænder for vores fag og for rådgivningen af landmænd og rådgivere i hele landet – og så lægger vi stor vægt på samarbejde, sparring og at have det sjovt sammen.

Fokus på beskatning af personer og personligt ejede virksomheder

Som skattespecialist kommer du til at arbejde med forskellige områder indenfor skatteretten med særligt fokus på personbeskatning med hovedvægt på selvstændig erhvervsdrivende. 

Derudover kommer du til at:

  • Deltage i rådgivning indenfor flere områder af skattelovgivningen
  • Forberede og gennemføre skattesager som repræsentant for kunder
  • Kommentere på lovforslag og indgå i lovforberedende arbejde
  • Skrive informationsmateriale om nyheder indenfor skatteområdet
  • Tilrettelægge og undervise på kurser om skat
  • Deltage i specialistgrupper indenfor ovennævnte områder
  • Indgå i videndeling og sparring.

Om dig

Du har gerne 5 – 10 års erfaring eller mere og har arbejdet med skat gerne i en bred forstand. Det er vigtigt, at du brænder for skat og for at rådgive andre, der har brug for din hjælp, men det er lige så vigtigt, at du vil indgå i vores gruppe med fokus på sammenhold, et åbent sind og godt humør.

Hvis du også kan sætte flueben ved disse punkter, er det helt i top:

  • Du er struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • Du er positiv og initiativrig og står altid klar med en hjælpende hånd – både overfor kolleger og kunder
  • Du er en dygtig formidler både som underviser og skribent, som har fokus på god, målrettet kommunikation
  • Du vil gerne udvikle dig og dine kompetencer, og du er ikke bange for at spørge, hvis du er i tvivl
  • Du er en god kollega, der sætter pris på det gode samarbejde og et godt fællesskab i afdelingen

Ansøgning og mere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du henvende dig til afdelingschef René Moody Nielsen tlf. 2331 4017.  

Stillingen ønskes besat snarest. Ansøgningerne behandles løbende.

Send ansøgning, CV og karakterudskrift ved at klikke på knappen "Ansøg" herunder, hvis du ønsker at søge stillingen.



Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 189.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 170 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.

Ansøg
Del i dit netværk
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
René Moody Nielsen Afdelingschef, Skat RMN@lf.dk +4523314017
Lokation: Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A
Axelborg, Axeltorv 3 - 1609 København
Telefon +45 3339 4000